Ransomware - hvad skal du vide?

Skrevet af Designheroes.

Ransomware - hvad skal du vide?Ransomware - hvad skal du vide?
Tips og info om cybertruslen som ramte Store Bededag.

I fredags ramte et cyberangreb kaldet ”WannaCrypt” store dele af verdenen. Den har hidtil ramt 230.000 Windows-baseret computere i 150 forskellige lande ved at udnytte en sårbarhed vedrørende en netværksprotokol kaldet ”SMB”. 

Desværre er angrebet en del af såkaldte ”Ransomware” typen som krypterer ens harddisk og gør det pt. umuligt at få adgang til sine filer igen.

Man får simpelthen bare muligheden for at indbetale penge via valutaen ”Bitcoin” som er stort set umulige at spore af politiet.


Der er dog den 14. marts lavet en opdatering af Microsoft som lapper sårbarheden. Det som imidlertid er problemet er, at ikke alle computere er blevet opdateret af flere forskellige grunde.


Her er nogle eksempler:
Computere som ikke er sat til at opdatere automatisk via Windows Update og derfor skal gøre det manuelt.

Computere som ikke er tilknyttet internettet som derved ikke kan opdatere via Windows Update.

Computere som ikke er supporteret af Microsoft mere – dette gælder f. eks Windows XP.


Hvad kan man selv gøre?
Holde sin computer opdateret via Windows Update automatisk, så man altid får opdateringerne i tide.

Have en god antivirus og firewall som beskytter yderligere imod vira og angreb på sårbarheder i systemet.

Lade være med at klikke på e-mails eller links som er suspekte og downloade vedhæftninger (filer) som man ikke er sikker på at kende til, da det er muligt at virussen sender e-mails fra personer man kender.

Have en sikkerhedskopi (såkaldt ”backup”) af ens vigtige filer eller af hele Windows installationen, så man kan gendanne den.