Smag romersk linsestuvning og kryddervin i Kristi Himmelfartsferien

Skrevet af Roskilde Nyheder.

 barsk-legionaerTag familien med, og få en smagsoplevelse ud over det sædvanlige, når Sagnlandet fra den 9. – 12. maj serverer romersk legionærkost og safrankrydret vin.

Det bobler og syder i gryden, og liflige dufte breder sig i alle kroge af Sagnlandet. I en krukke ved ilden simrer en ret, der sandsynligvis har fået mangen en romersk soldatermave til at knurre højlydt. Duften, der sniger sig op fra gryden, kommer fra en grønsagsstuvning proppet med linser og krydderier i massevis.

Og selvom den slags vegetarkost måske ikke er det første nutidens mennesker ville finde på at servere for at mætte en folk sultne soldater, så har retter som den været en stor del af kosten for romerrigets mange legionærer. -Sagnlandets udgave af den romerske mandfolkespise bygger på en opskrift fra første århundrede efter vor tidsregning. Analyser af knoglerester fra gladiatorgrave fundet i udkanten af det romerske rige, viser at det har været netop den type mad, der var på menuen dengang, fortæller oldtidsansvarlig i Sagnlandet Laurent Mazet.

 Smag romersk linsestuvning og kryddervin i Kristi Himmelfartsferien

Den velsmagende soldaterkost kan Sagnlandets gæster prøvesmage i Kristi Himmelfarts ferien, ligesom de kan lade smagsløgene svælge i romersk kryddervin med safran og honning, høre romerhistorier i alle afskygninger, eller opleve sagnlandets mange andre aktiviteter, og for eksempel tage på langbuejagt med stenalderbopladsens frygtløse jægere eller se med når vildsvinene skal fodres.

For mere information og program se www.sagnlandet.dk Billedtekst: Der var ikke meget kød på bordet for romerrigets barske soldater. Formentlig var vegetarretter som linsestuvning hverdagskost for legionærerne. Praktisk info: www.sagnlandet.dk.

For yderligere oplysninger kontakt: Arkæolog og leder af oldtidsområderne Laurent Mazet Tlf. 46424947/ mobil 25611258 eller kommunikationsmedarbejder Tania Lousdal Jensen Tlf. 4642 4941/ mobil 53550443

 

Smag romersk linsestuvning og kryddervin i Kristi Himmelfartsferien