Træsmeden snitter så spånerne flyver

Skrevet af Roskilde Nyheder.

Træsmeden snitter så spånerne flyverOplev fortidens træhåndværk på tæt hold, når jernalderfolkene i Sagnlandet Lejre den 24. og 25. august finder økser og knive frem fra gemmerne og sætter fokus på datidens snittekundskaber.

Spånerne flyver omkring på pladsen foran træsmedjen i Sagnlandets jernalderlandsby. Foran den lille stråtækte bygning er jernaldermanden Valdar i fuld gang med at forvandle hasselkæppe og pilegrene til smøreknive, gudestatuetter og piskeris. Træhåndværket er hans lidenskab, og man finder igen i landsbyen så dygtig som ham.

At finde ting som Valdars i jorden, i god behold flere tusind år efter de blev lavet, er ikke hverdagskost for arkæologer. Men de fund arkæologerne har, viser at jernalderens mennesker var dygtige håndværkere, der hjemmevant fremtryllede smukke brugsgenstande, der kan imponere de fleste nutidige boliganmeldere.

Og selvom de færreste moderne danskere kan gøre fortidens mestre kunsten efter, er det gammeldags håndværk endnu ikke gået helt i glemmebogen. Der findes stadig nogen, der nyder at arbejde med træet, som man gjorde engang.

En af dem er Sagnlandets træsmed, der holder til i jernalderlandsbyen, hvor han arbejder på både stort og småt.

Heldigvis lærer han gerne fra sig, og det kan man nyde godt af, hvis man lægger vejen forbi Sagnlandet og besøger ham i weekenden den 24.-25. august, hvor han lærer folk og fæ at snitte sig en smørekniv eller et piskeris, og større børn og barnlige sjæle kan forsøge sig med kunsten at lave gudefigurer.

Der findes stadig nogen, der nyder at arbejde med træet, som man gjorde engangSpånerne flyver omkring på pladsen foran træsmedjen i Sagnlandets jernalderlandsby