Pas på de små i trafikken

Det betyder,  at mange små nye og urutinerede trafikanter bevæger sig rundt i trafikken. Derfor vil politiet traditionen tro gennemføre en landsdækkende skolestartskampagne i trafikken.

For travle bilister

Politiets erfaring fra tidligere års skolekampagner viser, at mange bilister har så travlt med at køre deres egne børn sikkert i skole, at de glemmer at tage hensyn til andre børn, der som fodgængere eller cyklister er på vej til skole. Mange bilister kører blandt andet alt for hurtigt på vejene omkring skolerne.

Mange overtrædelser af færdselsloven

Sidste år skrev politiet flere end 9.500 hastighedssager ud for skolerne eller på skoleveje ved skolestart. 93 af disse overtrædelser var så grove, at føreren udover en bøde fik en betinget frakendelse af førerretten. Cirka 1.200 personer anvendte ikke sikkerhedssele og 305 fik ”klip” i kørekortet, fordi de ikke havde spændt børnene fast i bilen.

Mange politikontroller

Politiet vil igen i år sætte massivt ind for at medvirke til sikring af skolevejene og skride ind over for trafiksyndere.

Politiindsatsen vil især have fokus på:

  • bilernes hastighed
  • om børnene er fastspændt i bilerne
  • om førerne selv husker at anvende sikkerhedssele
  • skolepatruljernes arbejde, og
  • forældrenes trafikale adfærd, herunder parkering, i forbindelse med aflevering af børn ved skolerne.

Politiet håber, at kontrollerne fører til væsentlig færre sager end tidligere år og henstiller til, at bilisterne tænker på trafiksikkerheden for dem selv og alle andre, når de færdes på vejene.

Indsatsen skal understøtte Rådet for Sikker Trafik og kommunernes kampagne ”Pas på de små i trafikken”. Læs mere om kampagnen på www.sikkertrafik.dk

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Læs flere artikler

Login på din konto