HiLS DiN MOR- Københavns homoteater

HILS DIN MOR opfører ungdomsforestilling ”Hate crime – en kærlighedshistorie” for eleverne i Roskilde kommune.

Skolerne er gratis blevet tilbudt forestillingen da teatret er ude i en vigtig sags tjeneste, nemlig ”kampen” for forbyggelse mod hadforbrydelser.

”Hate crime – en kærlighedshistorie” er blevet anmeldt meget positivt, og besøg på andre skoler er blevet taget rigtigt godt imod af elverne såvel som lærerne. Skuespillerne snakker med eleverne efter forestillingerne, og det har vist sig, at det åbner op for et meget uberørt område på de danske folkeskoler nemlig det, at være homoseksuel og begrebet hadforbrydelser.

Om Forestillingen.
De to teenagere Joe og Benjamin går i 9. klasse sammen. Lige før sommerferien sprang Joe ud som bøsse. En dag står der JOE ER BØSSE i skolegården. Dagen efter JOE ER ET BØSSESVIN. Hvem skriver det? Og hvorfor? Og hvem er det, Benjamin hele tiden får beskeder fra på sin mobil?

Joe og Benjamin er venner. Og de er måske også lidt mere end det. Men det der med at være forelsket og elske er noget underligt noget, man får feber af, når man ikke bare kan elske Pylle fra biologi og få carport, ligusterhæk og Weber-grill i baghaven.

Det hele udvikler sig fatalt. For kan Benjamin overgive sig? Og elske? Og kan Joe kaste sin kærlighed på en, der måske er hans egen overfaldsmand? Det er nemlig meget nemmere at hade det, man elsker.

Forestillingen skal på turné på danske folkeskoler, hvor skuespillerne også tager en snak med eleverne og lærerne bagefter. HiLS DiN MOR forsøger at spille der hvor  problemerne findes og hvor der kan forebygges og ”Hate crime – en kærlighedshistorie” kommer blandt andet ind på flere generelle problemstillinger, der findes i skolen såsom mobning, gruppepres og forældrenes påvirkning af de unge og meget andet.

Ungdomsforestillingen er udarbejdet til folkeskolens udskolingsklasser som også sagtens kan ses af voksne. Der er udarbejdet skolemateriale, som gratis kan downloades fra teatrets hjemmeside.

HiLS DiN MOR er en gruppe danske homoseksuelle, professionelle scenekunstnere der vil kæmpe og formidle en sag, der står dem nær. De mener at de har pligt til at videregive og oplyse om problemstillinger som homoseksuelle møder samt at være med til at rykke normerne.

Det vigtigste budskab er at fremme forståelsen for accept af homoseksuelle på lige fod med majoriteten og det tematiske afsæt sikrer en diversitet i produktionerne og imødekommer  publikum, uanset religion, hudfarve, seksualitet og køn.

Hate crime – en kærlighedshistorie
Dramatiker: Tomas Lagermand Lundme
Instruktør: Mette Føns
Skuespillere: René Benjamin Hansen og Johannes Lilleøre
Koreograf: Bo Madvig
Foto: Karoline Lieberkind

Turné: Fra d. 6. – 28. september 2012 spiller forestillingen på forskellige folkeskoler i Danmark.

Forestillingen er støttet af Statens Kunstråds Scenekunstudvalg og Bikubefonden.

Med venlig hilsen

HiLS DiN MOR
Københavns homoteater

Pressekontakt: Tomas Lagermand Lundme

www.hilsdinmor.dk

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Læs flere artikler

Login på din konto