SFI har fulgt 6.000 børn siden deres fødsel i 1995 i Børneforløbsundersøgelsen. I rapporten ”15 åriges hverdagsliv og udfordringer” handler det nu om ungdomslivet, og en række emner bliver belyst – fx hvad der skal ske efter grundskolen.
Analyserne viser, at familiens ressourcer spiller en stor rolle for, om de unge vælger at tage 10.klasse, gå videre i gymnasiet eller starte på en erhvervsuddannelse. Det vil fx både sige forældrenes eget uddannelsesniveau, om der bliver talt om kulturelle eller politiske emner over middagsbordet, holdningen i hjemmet til uddannelse, og hvordan de unge bliver opdraget.
Visse personlighedstræk er en fordel
Undersøgelsen viser også, at unge af højtuddannede forældre er mere udadvendte, mere godmodige, mere bekymrede og mere åbne end unge af lavtuddannede forældre. Og at der er en positiv sammenhæng mellem disse personlighedstræk og færdigheder, der gør, om man klarer sig godt i skolen.
Stadig ulighed
Både forældrenes uddannelse og de unges personlighedstræk og færdigheder har betydning, når det handler om, hvorvidt de unge forventer at få en videregående uddannelse. Og selvom de unge i dag er ambitiøse, så er der en markant social skævhed i de unges forventninger – den sociale arv sætter sig igennem allerede hos de 15-årige. Dette til trods for et mangeårigt politisk mål om social mobilitet gennem uddannelse.
Undersøgelsen er den femte rapport, der udgives om børnene født i 1995 og er finansieret af midler fra Satspuljen.
Yderligere oplysninger: seniorforsker Mai Heide Ottosen, tlf. 3348 0888
www.sfi.dk – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Pressekontakt
Ulla Haahr
2237 3651
