Mette Frederiksens kommentarer til ledighedstal

Stigningen er mindre end det fald, der var i ledigheden i sidste måned. Ledigheden har ligget næsten stabilt, på lidt over 6 procent i gennemsnit, siden starten af 2011.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen siger:

Dagens tal er en trist nyhed, og det understreger, at der er vigtige initiativer på beskæftigelsesområdet, der skal på plads, så vi kan sætte ind med mere uddannelse og bedre tilbud til ledige.

Unge er den gruppe, der gennem de sidste år har været hårdest ramt af ledighed. Vi ved, at der er mange unge, der mangler basale skolekundskaber og har svært ved at hænge fast på uddannelserne. Dem skal vi holde en solid hånd under, for deres vilkår for at få fast arbejde bliver kun dårligere, jo længere tid de er på kontanthjælp og dagpenge. Vi skal sætte ind, så de unge er klar til at tage en uddannelse, og vi skal sørge for støtte undervejs, så de kun forlader uddannelsen med et eksamensbevis i hånden.

Danske virksomheder og offentlige arbejdspladser har behov for at rekruttere blandt medarbejdere med tidssvarende og opdaterede kompetencer. Det er nødvendigt for at opruste vores konkurrenceevne og sætte gang i væksten. Derfor prioriterer regeringen fortsat at blive ved med at udvikle beskæftigelsespolitikken og samtidig sætte blus under jobskabelsen.

Ifølge regeringens seneste økonomiske prognose vil den generelle ledighed fortsat stige lidt frem mod slutningen af 2012

Share on facebook
Facebook
Share on google
Google+
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Læs flere artikler

Login på din konto