CykelSportMessen i Roskilde den 10.-11. november

Den årlige salgsmesse for cykelryttere og motionister er blevet en fasttømret tradition, der bare vokser og vokser. Når Roskilde Kongres- & Idrætscenter igen slår dørene op, bliver det med hele tre store haller på cirka 4.000 m2 fyldt til bristepunktet med det ypperste for både cykelryttere og motionister. Alt fra skinnende blanke hjul, cykelstel med rekordlav vægt til et væld af tilbehør.

CykelSportMessen i Roskilde tilbyder køb på standene men også online!

Lige fra starten har CykelSportMessen også været en salgsmesse. Messegæsterne kan ikke alene beundre og sammenligne de nyeste teknologier og produkter. Der er også mulighed for at købe både cykeltøj, vintertræningstøj, udstyr og hele cykler. Vel at mærke til gode messepriser, hvad enten man er til race, mountainbike eller street bikes.

Åbningstiderne i Roskilde Kongres- & Idrætscenter:

  • lørdag den 10. november kl. 10-17
  • søndag den 11. november kl. 10-16.

Der er gratis parkering.

Vind præmier med en samlet værdi over kr. 20.000,-. Køb billet online og deltag.

Til messen i Roskilde deltager alle billetter, som er købt online senest lørdag den 10. november 2012 kl. 9.00.
Vinderliste vil blive slået op i indgangsarealet lørdag den 10. november kl. 10.00 – alle præmier skal afhentes inden søndag den11. november kl. 16.00 I Roskilde Hallen.

Præmier til Cykelsportmesen

  • 1. – MtB fra Bergamont Cykler*
  • 2. – Tacx Blue Matic Home Trainer
  • 3. – VDO X3 DW Cykel computer
  • 4.-6. – Cykeltøj fra SaxoBank- Tingkoff
  • 7.-8. – Cykeltøj fra Cycling Culture.

Jan Marker: “Er man cykelentusiast, er der ikke noget bedre end at bruge vintertiden til at få udstyret i orden og planlægge strategien for den kommende sæson. Messen er derfor meget hands-on. Men den er også mere online end før, for vi har lanceret en ny og dynamisk hjemmeside. Her kan man fx købe billet hjemmefra, så man kan gå uden om køen. Der kan også købes billet ved indgangen, men så får man ikke muligheden for at deltage i lodtrækningen om præmier for over 20.000 kr.”

Et cykel arrangement i udvikling

På få år har CykelSportMessen som nævnt etableret sig som det førende udstillingsmekka inden for sit felt. Med arrangementer i både Roskilde og Kjellerup tiltrækker messen cykelentusiaster fra hele landet. Og udviklingen stopper ikke her, for der er flere spændende nyheder på vej. Det fastslår en tilfreds Jan Marker:

“Amatører og motionister vil gerne lære af de professionelle. Derfor er vi også glade for, at vi på messen har deltagelse af de bedste fagfolk inden for branchen, og det giver rig mulighed for at få et ekspertråd eller to. Se mere på www.cykelsportmessen.dk

Kilde: velopress.dk

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Læs flere artikler

Login på din konto