Trafikken i sneen driller

Dette måtte en 52 årig taxa chauffør sande da han mistede herredømmet over sin hyrevogn efter han undveg en 17 årig cyklist som svinger ud på vejen ved Sct. Joseph skole.

Selv om den tilladte hastig ved skolen kun er 40 km/t kan dette være for meget når vejen er sne og isglat.

Begge impliceret parter slap uskadt og der var kun tale om materiel skade.

FDM har disse 5 gode råd til bilisterne om vinterkørsel.

  • Kør i god tid

Et af de vigtigste råd til vinterkørsel er at sætte ekstra tid af og have tålmodighed på især længere ture. I hverdagen bør man holde øje med vejrudsigten og evt. køre tidligere hjem, hvis der er udsigt til dårligt vejr.

  • Pas på farten

Sænk farten, hvis du er i tvivl om underlagets beskaffenhed. Prøv at lave en bremseprøve på en strækning, hvor du er alene. Naturlovene har afgørende betydning for, om du kan nå at stoppe i en kritisk situation. Selv en sænkning af farten med 10 km/t kan forkorte bremselængden markant og være afgørende for, om en kritisk situation ender fatalt.

  • Hold afstand

Ikke mindst på dage med snedækkede veje er det en stor fordel at holde ekstra god afstand til forankørende. Man skal altid sørge for at have to-tre køresekunder mellem bilerne. Kommer biler bagved for tæt på, så lad dem overhale.

  • Pas på udskridning

Kommer du ud for en udskridning, og har din bil ESC (anti-udskridningssystem), skal du pege dækkene i den retning, du ønsker, bilen skal køre. Man skal ikke forsøge at styre kontra, som i biler uden ESC, da det blot vil forvirre systemet. Det kan være en god idé at tage et køreteknisk kursus for at lære teknikken, uanset om man har ESC eller ej.

  • Sort is og isslag

Den skjulte fare i vinterhalvåret er sort is, eller rettere et isslag på asfalten, der ikke umiddelbart er synlig. Det kan dreje sig om små felter eller hele vejbaner, hvor friktionen er stort set lig nul. Selv om temperaturen i luften er over nul grader, kan vejbanen sagtens være frossen, og både sort is og isslag kan forekomme.

De fem gode råd – kilde: FDM

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Læs flere artikler

Login på din konto