Influenza på hovedstadens hospitaler er ”ekstraordinær”

Sygedom blandt personale

Det sker fordi hospitalerne modtager et stigende antal patienter til indlæggelse, samtidig med at sygefravær på grund af influenza blandt de ansatte presser bemandingen.

Unormal situation

Koncerndirektør i Region Hovedstaden Svend Hartling understreger, at der er tale om en unormal situation.

Der er tale om høj belægning og i nogle tilfælde overbelægning som følge af, hvad vi betragter som en ekstraordinær situation, der jo har ramt hele landet. Patienter og pårørende kan risikere at blive generet af de udfordringer, som overbelægningen medfører. Det er selvfølgelig ærgerligt, men hvad der må forventes i en ekstraordinær presset situation, som forhåbentlig snart bliver bedre, siger Svend Hartling.

Arbejder på højtryk

I ganske få tilfælde kan patienter på grund af den samlede belastning opleve at blive flyttet fra et hospital til et andet i Region Hovedstaden. Men Svend Hartling påpeger, at der lige nu arbejdes på højtryk for at håndtere udfordringerne.

Selvom situationen er ekstraordinær, er den under kontrol. Indtil videre ser det ud til, at vi klarer udfordringerne ved at holde alle patienter inden for hovedstadsregionen, siger han.

Ingen aflysninger

Der er indtil videre ikke rapporteret om aflysninger af operationer på grund af belastningen.

Fakta

  • Især de medicinske afdelinger på hospitalerne er lige nu belastede.
  • Regionens akutmodtagelser melder generelt om en høj belastning.
  • På Frederiksberg Hospital, Bispebjerg Hospital, Amager Hospital, Bornholms Hospital og Rigshospitalets Traumecenter er der en normal modtagekapacitet.
Share on facebook
Facebook
Share on google
Google+
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Læs flere artikler

Login på din konto