Skriblerier i Kemoland

Dorte, Roskildedenser, meget snart 39 år, udgør 1/4 af kernefamilien Rasmussen sammen med husbond Anders + offspring Ella på 4 & Nora på 8. Jeg er forfatter, blogger og akademiker med en alt for lang og opslidende uddannelse og et stk. karriere i kommunikations-branchen bag mig. Men lige nu er jeg mest af alt Cancer Mor.

En kold decembernat for tre år siden fik vi nemlig den ganske utænkelige besked: “Jeres datter har kræft – nærmere betegnet akut lymfatisk spædbarnsleukæmi!” Og et spædbarn det var hun, Lillesøster Ella. Hun havde blot levet i ni måneder og skulle til at lære tilværelsen som vuggestuebarn at kende, da hun blev syg.

Behandlingen varede 2 1/2 benhårde år, hvor vi flere gange var tæt på at miste hende. Hun klarede dog skærene og blev raskmeldt i sommers. Det var en dejlig ferie, vi havde. Alle fire. Ude i det pulserende liv for første gang i årevis. Farvel til kemo og kanyler – goddag til softice og sommehusliv.

Men så sluttede sommeren. Så var lykken forbi. For tre måneder siden gik verden i stå for anden gang i vores lille familie; Ellas kræft var kommet tilbage. Og jeg var endnu en gang Cancer Mor.

Siden efteråret har min smukke datter mistede sine smukke krøller. Hun har kastet op, haft smerter, rystet og grædt. Kemoen har stjålet hendes røde æblekinder – men også slået de fleste ækle kræftceller ihjel. Nu ta’r vi de sidste ved forestående knoglemarvstransplantation. Håber vi. Donor er fundet, sengestuen står klar. Om to uger rejser vi dybere ind i Kemolands jungle, end vi nogensinde har været før. Heart of Darkness. Om to uger lyder startskuddet til det farligste indgreb indtil nu; knald eller fald. Om to uger går det løs.

Hjertelig velkommen til Kemoland …

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Læs flere artikler

Login på din konto