DBA vil også sælge nye varer

”Vi mener, at tiden nu er rigtig til at udvikle os i den her retning. Vi er danskernes foretrukne sted at handle brugt på nettet, og det vil vi selvfølgelig fortsætte med. Men vi har mange erhvervskunder og får hele tiden flere. Derfor er det kun naturligt, at vi også understøtter deres forretninger, fortæller kommunikationchef for DBA og eBay Danmark,” Simon Karsø.

dbaBusiness, der er navnet på tiltaget, dækker over et nyt annoncerings-værktøj for erhvervskunder og særligt mellemstore danske virksomheder.

Konceptet fungerer ved, at brugere, der har søgt på bestemte brugte varer, også eksponeres for nye varer og tilbud fra forskellige virksomheder – alt sammen i direkte relation til deres søgning.

dbaBusiness findes på DBA.dk i oversigten, og her kan virksomhederne vælge tre forskellige annonceringsløsninger.

Helt nyt i Danmark

Selvom det selvsagt ikke er nyt med erhvervsannoncering i Danmark, er der ikke før set et samlet univers, hvor erhvervsdrivende kan annoncere på nettet.

”Vi har kigget internt i forretningen og har hentet inspiration fra vores hollandske kollegaer, Marktplaats, hvor successen med nye varer på sitet har været enorm. Derfor var det helt oplagt for os at gå i samme retning,” slutter Simon Karsø.

DBA forventer i fremtiden at implementere dbaBusiness i den mobile app.

Læs om dbaBusiness her: dbabusiness.dk

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Læs flere artikler

Login på din konto