Roskilde Nyheder fejrede 6-dages sejren med par nr.7

Roskilde Nyheder, repræsenteret ved Morten Bune, var naturligvis placeret helt centralt i VIP området til, at overvære den spændende afslutning på et meget vellykket 6-dagesløb med den nye styrmand, Michael Sandstød, der havde sat et nyt og spændende program sammen.

6-dages løbets finalejagt

Par nummer 7 Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen vandt det 51. københavnske 6-dagesløb efter en hæsblæsende finalejagt.

Fire par var på omgangshøjde, inden den timelange jagt blev skudt i gang, men det udviklede sig som ventet til en kamp mellem Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen og 1’erne Luke Roberts og Leif Lampater om sejren.

Især da de to par lidt over midtvejs i jagten fik taget en omgang på de øvrige toppar 14’erne Jesper Mørkøv og Franco Marvulli samt 5’erne Andreas Graf og Andreas Müller.7’erne virkede derfra til at være i totalkontrol, indtil 1’erne sammen med 5’erne satte et angreb ind med 25 omgange tilbage. De to par fik hurtigt en halv omgangs forspring, inden 7’erne fik kæmpet sig frem forrest i feltet.

Derefter blev der kæmpet om hver meter de næste omgange, men med hjælp for 14’erne, der kæmpede for sin plads på podiet, lykkedes det 7’erne at hive sejren i land. Luke Roberts og Leif Lampater, som begge har kørt et fremragende løb, tog andenpladsen, mens Jesper Mørkøv og Franco Marvulli tog den sidste plads på podiet.

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Læs flere artikler

Login på din konto