Det nye Sct Hans Hospital mod fremtidens retspsykiatri

  • C.F. Møller
  • Arkitema Architects
  • KHR Arkitekter A/S

I juni vil en af disse tre teams stå som endelig vinder af projektkonkurrencen om projekteringen af et unikt byggeri på 25.000 m² på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Region Hovedstaden. Byggesummen ligger på 550 mio. kroner.

Det overordnede formål med konkurrencen er, at tilvejebringe det bedst mulige grundlag for en beslutning om, hvilket projekt der skal realiseres på PC Sct. Hans.

Der er to primære formål med at bygge nye sengepladser på PC Sct. Hans:

  1. Det ene formål er at øge antallet af lukkede senge i retspsykiatrien for at imødekomme et stigende behov.
  2. Det andet formål er, at de nye fysiske rammer skal muliggøre et differentieret behandlingstilbud tilpasset den enkelte patient.

Sct Hans Hospital retspsykiatriske konkurrence- placeringer på områdetDet nye retspsykiatriske sygehus skal opføres på en 40.000 kvm stor grund, der skråner 12 meter svarende til tre til fire etager.
Fra grunden er der udsigt over Roskilde Fjord.

Roskilde Kommune har undervejs bidraget til konkurrenceprogrammet og været aktive rådgivere for bedømmelseskomiteen bl.a. i forhold til områdets særkende. Herved har de været med til at sikre en tæt forbindelse til det videre forløb, hvor der bl.a. skal udarbejdes lokalplan for området.

Det har været en krævende opgave at balancere ønsket om en smuk, moderne, velfungerende, økonomisk og kompakt struktur, som efterlader generøse udearealer for centerets beboere, og som samtidigt tilpasser sig et meget skrånende terræn og tager hensyn til det omgivende fredede landskab på naturlig måde. Men de tre vinderforslag har hver især givet interessante besvarelser på denne udfordring.

Alle konkurrenceforslag kan fra 4. februar til 8. marts opleves i administrationsbygningen på Psykiatrisk Center Sct. Hans på hverdage mellem kl. 10.00 og 14.00.

Se det samlede Sct Hans Hospitals konkurrenceprogram her

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Læs flere artikler

Login på din konto