Og hvordan er det så lige, at man skal håndtere det? Hvordan er det, man skal håndtere det ubegribelige? Hvordan skal den herlige hverdags-trummerum, de velkendte rutiner og alt det der var som det plejede at være, nu blive? For det bliver ikke det samme. Nogen mangler omkring bordet.
Det vi lærer…
Når man bliver født, mærker man omsorg og kærlighed. Senere mærker du en masse andre følelser; glæde, vrede, sorg, jalousi osv. osv. men midt imellem alle de her følelser, gemmer der sig den værste af dem alle… Tabet… Følelsen af at tabe, at miste nogen eller noget. Vi opdrages og lærer at håndtere og bearbejde alle de her følelser. Men vi lærer ikke hvordan man skal håndtere at miste. At miste sit barn! Det er jo det utænkelige, det unævnelige…
Tiden efter tabet.
I tiden efter tabet, synes alt umuligt. Meningen med livet, de ubesvarede spørgsmål… Hvorfor det skete, hvad der skete, det hele runger igen og igen i ens sind. Man skal give sig selv tid til og lov til, at sørge. Man skal have lov til, at synke ned i et dybt sort hul og være gal og vred og frustreret. Man må gerne skælde hele verden ud, man skal blot huske, at hele denne verden, også er en man er nød til, at leve videre i. Man er nød til, at finde kræfterne. Kræfterne til, at kæmpe videre, videre i verden. Det er nu man skal lære at håndtere de følelser, man ellers ikke skulle have lært at håndtere. De følelser der ikke var skrevet ind i bogen, da man blev født.
Der er hjælp at hente, i den digitale verden.
Man ser desværre oftere og oftere, at andre mennesker har svært ved at rumme sorg – Andre menneskers sorg. For hvad er det man skal sige? Det skal nok gå… Livet går videre… Jeg har ondt af Jer… Hvor er det forfærdeligt… Ordene er mange og meningen med ordene er stor, men det er bare ikke alle der får dem sagt. Derfor opleves det tit, efter en tragedie, at man er helt alene i verden. At man er den eneste der har stået med alle de her uhåndgribelige følelser. Men det er man IKKE! I den digitale verden, er der masser af hjælp at hente. Der er masser af mennesker der her, finder sammen og deler deres sorg.
Det kan være svært at magte, at gå ud af døren derhjemme og opsøge hjælpen. Det er ikke ligefrem overskud man har mest af, når hele ens verden er brudt sammen. Derfor vil jeg, med denne artikel, gerne gøre opmærksom på, at vi online, har en masse gode sider, hvorpå der er andre ”i samme båd.”
Ovenover, er listet 3 links hvor der er hjælp at hente. Det er blot 3 ud af mange.
Der er hjælp og støtte til forældre, men også til de søskende der står tilbage og også skal lære at håndtere deres nye, svære liv. Dem må man så absolut ikke glemme.