Der er lagt godt med brænde på bålet, og det simrer allerede i den store gryde. Vikingerne i Sagnlandet Lejre holder madworkshop, og der står både hest og ko på menuen. Men kan man overhovedet smage forskel? Det kan publikum teste hele Pinsen i Sagnlandet Lejre.
Hest var luksusmad for vikinger
I vikingetiden stod der ind i mellem hest på aftensmenuen. Men dengang var det ikke noget, der kunne starte en lavine af kødskandaler. Sandsynligvis var det noget man fortalte, så højt man kunne, til alle der gad høre om det. For i vikingetiden var hestekød et luksusmåltid, som mest kom på bordet til særlige lejligheder, fortæller Jutta Eberhards, der er leder af Sagnlandets vikingeområde.
-Hestekød var en udsøgt spise i vikingetiden, for hesten var et særligt dyr for vikingerne. Hesten var stærk forbundet med deres tro, og den er et af de dyr man ser allermest i vikingernes billedverden.
På grund af hestens rolle i nordisk mytologi begyndte man, efterhånden som kristendommen fik tag i den danske befolkning, at se skævt til folk der satte tænderne i en saftig hestebøf, fortæller hun:
-Efterhånden blev det mindre velset at spise hest, fordi hesten var koblet sammen med vikingerne gamle trosverden, hvor den blandt andet blev forbundet med rejsen til dødsriget. Hesten var et særligt dyr for vikingerne, tænk bare på de mange historier om Odins ottebenede hest Sleipner.
Hestekød er mørt og velsmagede
Ifølge Jutta Eberhards, er der dog ingen grund til at lade hesten ligge alene tilbage i køledisken:
-Jeg synes det smager rigtig dejligt, det er noget lækkert kød, fordi det er rent muskelkød, og der er ikke ret meget fedt på det. Der er nogen, der siger, at det smager lidt sødt, men det synes jeg egentligt ikke. For mig er den største forskel i strukturen, som faktisk er rigtig fin i hestekød.
Om vikingerne og Jutta Eberhards har ret i at hestekødet fortjener stjerner og kokkehuer i massevis, kan man efterprøve hele Pinsen i Sagnlandet Lejre, når man for en ti’er kan få en introduktion til vikingernes kogekunst og teste smagsløgene på både hest og ko.
Har man ikke en vikingekok i maven, kan man i stedet prøve kræfter med forskelligt vikingehåndværk, snitteværksted i jernalderlandsbyen eller tage til kaffeslabberas hos bondekonerne i 1800-tallet.
Pinsen er der to gryder over ilden hos Sagnlandets vikinger. Den ene ret er lavet med hest, den anden med ko. Spørgsmålet er, hvad der er hvad?
