Bag den smukke blomstermark, som er den eneste af sin slags i hovedstadsområdet, står brødrene bag Dyssegaardens Juletræsplantage Morten og Martin Gjerskov.
”Vi synes at det lød som en dejlig tanke, at hvis vi kunne lave en flot blomstermark, så ville alle selv kunne gå ud på marken og lave deres helt egen buket. Selve priserne vil være voldsomt billige, i forhold til blomsterhandlere. Måske kun en fjerdedel af prisen.” fortæller Morten Gjerskov, der også fortæller, at alle blomsterløgene er blevet lagt med gårdens kartoffellægger.
Ideen er at man selv får fornøjelsen af at plukke de helt rigtige blomster til sin buket. Og så betaler med ved den lille betalingsstander. Det er meget enkelt. Og vi har i princippet åbent 24 timer i døgnet” siger Martin Gjerskov.
”Det er jo fuldstændigt tydeligt, at vi mennesker bliver inspireret af de smage, dufte og følelser som lokalt producerede varer kan give os. Når de ting vi omgiver os med, ikke er skåret ind i en hyperrationel produktion, så finder man pludselig ud af, at smagen og oplevelsen faktisk kan være anderledes end den man får i Netto.” Forklarer Martin Gjerskov.
”På Dyssegaarden kan vi godt lide årets gang. Vi synes at det er fascinerende, hvad vores marker kan give os.” fortæller Morten Gjerskov.
”Vi er ret vilde med at kunne lave nogle produkter, som helt almindelige mennesker kan komme i nærheden af, lige der hvor de bliver produceret. Det er helt det samme som med juletræerne. Det kan simpelthen ikke købes for penge, når man hører andre mennesker blive begejstret over, de specialiteter som er produceret på vores marker.” fortæller Martin Gjerskov.
”Her har den enkelte forbruger mulighed for at få historien og forståelsen med sig i ”indkøbskurven” Udtaler Morten Gjerskov
Fakta om Dyssegaardens Blomstermark og Dyssegaarden:
- For hundrede kroner kan man vælge sig 20 kæmpe gladiolus i de smukkeste farver eller for 60,- kan man få 10 af flotte solsikker.
- Dyssegaarden har i år plantet Gladiolus i næsten alle farver, Dahliaer/georginer og solsikker. Og hvis det bliver en succes, så vil der komme flere forskellige slags blomster næste år.
- På Dyssegaardens hjemmeside www.dyssegaarden.com kan man læse meget mere, om hvad der sker på Dyssegaarden.
- Dyssegaardens Blomstermark ligger lige ved indkørslen til Jyllinge. Samme P-plads som Dyssegaardens Jordbærtelt.
- Om sommeren sælger Dyssegaarden lokalt producerede varer fra deres jordbærtelt. Og om vinteren står alt på Dyssegaarden i julen og juletræernes tegn.
{loadposition blomsterdyssegaarden}