Vanter i hundeuld giver ekstra varme

Hvordan det går for sig, og om hårene fra ens eget kæledyr kan bruges, kan man finde ud af hele uge 32, når væverne i Sagnlandet Lejre sætter fokus på tråd af alle slags og lærer mand og mus at spinde. Kom og vær med fra den 5-11. august i Sagnlandet Uanset om man forestiller sig et babyblødt pelstæppe eller en varm trøje til de kolde vinterdage, er uld normalt noget de fleste forbinder med får.

Hårpragt bliver til puder

Men der findes mange andre dyr med en hårpragt, der kan forvandles til bløde puder, lune vanter og slidstærkt reb. Selv de langhårede udgaver af familiekæledyr som hund, kat eller kanin kan levere uld der kan spindes til tråd. Og det er en evne som mennesker har udnyttet i mange år: Fra den nordiske verden og sagnlitteraturen kender vi begrebet ’Hunsfot’, der er et skældsord, men som egentlig refererer til an slags særlige vanter med hundehår i uldgarnet.

I Danmark væver vi hunde

Hundeulden gjorde, at man i de våde nordiske vintre kunne holde hænderne varme selvom vanterne var gennemblødte, fortæller Fria Gemynthe, der er tekstilformidler i Dragtværkstedet i Sagnlandet Lejre, og forklarer, at mennesker op gennem historien har brugt fibre og hår fra mange forskellige slags dyr og planter til at fremstille snore, reb og beklædning med helt særlige formål. Hesten er et andet dyr, man ofte har brugt hårene fra. Deres halehår egner sig især godt til reb, der skal bruges ombord på skibe, fordi hestehår kan tåle saltvand bedre end mange andre materialer. Om hårene fra det hjemlige kæledyr egner sig til tråd og garn, kan man finde ud af hver dag i uge 32 i Sagnlandet Lejre, når væverne sætter rokken i gang og inviterer folk og fæ til at møde op med tot uld fra familiens langhårede kæledyr. Hele ugen kan man også prøve kræfter med håndtenen, spinde sig egen tråd i fåreuld og væve den ind i vævernes venskabstæppe.