Lokal fodboldstjerne springer ud som rejseguide

Holdet der for nylig slog Brøndbys Superligatrup med 2-1 hjemme i Lillevang.

Berygtet engelsk fodboldklub -Millwall F.C.

Selvom Poul har valgt at bruge sit fodboldlivs efterår lokalt, savner han stadig de oplevelser han havde med engelsk fodbold for snart ti år siden. Det er især tiden i den berømte – og berygtede – klub Millwall F.C. Poul husker, og det kan andre mennesker nu få glæde af. Millwall er kendt for at have nogle af de værste fans i England, og det er altid dem der er fjenderne i diverse hooliganfilm.

På guidet tur til Millwallklubbens lokalområde

millwall poul aPoul har allieret sig med to andre gutter fra Roskilde-området, journalist Tom Carstensen der har skrevet bogen ”Hooligan – De danske broderskaber”, og cand.mag. i historie Christian Møller. Sammen vil de tre agere rejseguider rundt i Millwallklubbens lokalområde, de vil fortælle om miljøet og historien bag klubbens ry, som en optakt til at se en kamp på Millwalls stadion, The New Den.

Helt unik kulturoplevelse

”Det bliver en helt unik kulturoplevelse og meget langt fra det man oplever på Premier Leagues alt for dyre, og strømlinede stadioner”, siger Poul og fortæller om den imponerende
larm, Millwalls fans er kendte for at lave.

Mon det bliver farligt?

millwall poulPå spørgsmålet om, hvorvidt det er farligt at tage med på sådan en tur, svarer han:

”Nok kalder Millwalls tilhængere sig løver, men det ER jo ikke vilde dyr, vi har med at gøre. Vi skal måske mødes med nogle af de almindelige fans, men deciderede hooligans slås jo med hinanden langt væk fra stadion”.

Den første tur bliver sidst i september, hvor kampen Millwall-Leeds skal opleves.

Interesserede kan følge med på facebook eller Billetto

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Læs flere artikler

Login på din konto