Han blev overfaldet af en bekendt, en 37 årig irsk mand, som ville afhente nogle personlige ejendele. Der opstod diskussion mellem parterne i den sammenhæng, og den 52 årige blev først slået med knytnæveslag i ansigtet og sparket i hovedet, hvorefter den irske mand knuste en glasbordplade og slog den 52 årige i hovedet med bordet.
Fik presset glasskår ind i munden
Herefter fik den 52 årige mand flere knytnæveslag og spark, hvorefter den irske mand tog et stort glasskår og pressede glasskåret ind i munden på offeret. Den 52 årige fik skader/flænger i og omkring munden og på tungen. Til sidst slog iren sit offer hårdt i hovedet med et skærebræt.
Efterfølgende har politiet foretaget undersøgelser på gerningsstedet og afhørt vidner, hvilket har bestyrket mistanken mod gerningsmanden.
Gerningsmanden er anholdt
Onsdag d. 11. september blev den formodede gerningsmand – en 37-årig irsk mand uden fast bopæl i Danmark – anholdt i Roskilde, og torsdag d. 12. september, blev han fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Roskilde, sigtet for grov og farlig vold, hærværk og ulovlig indtrængen.
Gerningsmanden erkendte sig skyldig i almindelig vold, men nægtede grov / farlig vold og dommeren valgte at varetægtsfængsle ham i 14 dage.
Anklagemyndigheden vil i forbindelse med den endelige domsforhandling af sagen nedlægge påstand om udvisning af Danmark.