Hun kunne heller ikke koordinerer simple arbejdsopgaver, som fx at lave mad så det blev færdigt samtidig. Hun faldt i søvn kl. otte om aftenen på sofaen, når hun var færdig med at passe arbejde, familie og sig selv. Udtrættet som det hedder i sclerosesprog.
Samtidig havde hun længe undret sig over at hovedregning og indlæringen ikke altid virkede særlig optimalt, men havde blot fået at vide fra egen læge, at hun jo var småbørns familie, påvirket af stress.
Diagnosen
Franciska gik til fysioterapeut med en skadet skulder, som senere viste sig at være opstået fordi hun løb på dørkarmen mange gange om dagen uden at kunne mærke det. Fysioterapeuten hjalp dengang Franciska til at tage sagen i egen hånd og lade sig undersøge på Roskilde Sygehus.
Skønt de betragtede Franciska som både stædig og anmassende, gav hende diagnosen scelerose, dagen før hendes 35 års fødselsdag. Franciska blev sat i medicinsk behandling, med voldsomme bivirkninger, umiddelbart efter.
Stædighed og angst satte træningen i gang
Men det var Franciskas egen vilje og stædighed som fik hende til at sætte træning på dagsordnen samtidig, hun gav sig simpelthen til at løbe – 3 km på 40 min. Angsten for at miste evnen til at bevæge sig var større end angsten for at udløse et attak eller gøre tingene meget værre. Hun stoppede heller ikke selv om nogen grinede af, at hun ikke kunne løbe hurtigere end man kunne gå distancen som rask.
Væk med medicin – ind med træning
På trods af at hun var nødt til at kæmpe med manglende kræfter, begyndende depressivt humør og influenza symptomer halvanden døgn hver uge, gik hun i gang med at træne i FysioCenter Roskilde. Et sted som hun beskriver som værende fuld af humor, glæde og omsorg, men som også er et sted der langsomt har hjulpet hende med at få trænet sig op til at dyrke motion 5 gange om ugen: 2x spinning, 2x styrketræning, 2x løb og balancehold. Her fandt hun ud af, at det at presse sig selv og gerne et lille stykke over det man tror man kan, var årsagen til, at hun kunne komme i rigtig god form, trods sygdommen. Det har gjort, at Frakciska i oktober sidste år, kunne lægge den bivirkningsfulde medicin på hylden og starte et liv hvor træning i meget højere grad blev en medspiller i stedet for en modspiller i kampen mod sclerosen.
Læs på mandag hvordan Franciska gjorde det umulige, gennemførte et minitriathlon
