Karin blev dræbt i Roskilde

Campingvognen tilhører den 44 årige mand der er sigtet for mordet i sagen. Sagen er overdraget til Midt- og Vestsjællands Politi som fortæller, at drabet formentlig er begået mellem tirsdag den 22. oktober kl.19 og onsdag den 23. oktober.

Politiet vil meget gerne høre fra eventuelle vidner, da opklaringsarbejdet stadig står på. Telefon: 114 eller 46351448.

Blev jagtet med spade i Boserup skov

Ikke nok med, at der er fundet et drab sted nær Roskilde, så er der tilsyneladende foregået en række andre hændelser der måske kan have forbindelse til mordet på Karin.

Manden der er sigtet i drabet var indlagt på psykiatrisk center Fjorden i Roskilde og blev udskrevet samme dag som mordet fandt sted. Han havde arrangeret at mødes med sin søns ven, Thomas Rasmussen ved indgangen til Boserup skov og havde onde hensigter med dette møde.

Den sigtede jagtede Thomas med en spade og Thomas beretter at sigtede så helt vild ud i øjnene og var sikker på, at han var kommet for at dræbe Thomas. Thomas er gode venner med sigtedes søn men forstår slet ikke motivet for overfaldet.

Er der rod i psykiatrien i Roskilde?

Psykiatrisk center i Roskilde vurderede sigtede til, at være rask nok til at blive udskrevet. Men faktum er, at sigtede jagtede Thomas med en spade samme dag han blev udskrevet, hvilket han har erkendt.

Om sigtede også er Karins morder må tiden vise, men er det noget helt galt når man udskriver en mand der går amok med en spade samme dag?

Psykiatrisk center i Roskilde siger de har vurderet ud fra lovgivningen og vurderet ham rask nok til at blive udskrevet.
“Vi kan ikke vide at manden går ud og truer andre med en spade, det er ikke helt unormalt at se denen type handlinger i vores samfund” udtaler de.

Skrevet af: Roskilde Nyheder
Kilder: EkstraBladet, TV2news, Midt- og Vestsjællands Politi, Københavns Vestegns Politi

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Læs flere artikler

Login på din konto