Jyllinge skole 5C Landsdelsmester 2013

Og vi kan med glæde fortælle at alle syv hold klarede sig rigtigt godt i finalen. De blev placeret som nr. 1, 2, 4, 6, 7, 9 & 16 ud af 21 deltagende hold.

Med 762 point blev 5.C fra Jyllinge skole DDS Roskildes landsdelsmestre, hvilket betød, at de fik guldmedaljer. 5B i Lindebjergskolen blev nummer to med 756 point.

Det betyder at begge hold – lørdag den 23. november – skal til Vingsted i Jylland for at deltage i skoleskydningsfinalen, hvori landets 30 bedste skolehold deltager.

Skyderesultat – Individuelt

Individuelt blev Anton Hilarius Nielsen placeret som nr. 1 af de 84 deltagende skytter med et fantastisk resultat på 195 point ud af 200 mulige. For den præstation modtog Anton guldmedaljen.

Endnu en elev fra 5C i Jyllinge skole kom på podiet. Maja Dipo fik udleveret sølvmedaljen for en flot anden plads med 194 point. Godt gået af elever der ikke “går til skydning”.

Anton Hilarius Nielsen Maja Dipo fra 5C, Jyllinge Skole

Skoleskydning undervisning

»Vi vil gerne promovere skydning som idræt og lade børnene opleve, hvad det er. Og så kan det jo være, at nogle af dem får lyst til at fortsætte i foreningen, når skoleskydningen er slut, og mange af eleverne kan blive rigtige gode skytter« fortæller formand Jens Kristian Andreasen fra Gundsølille Skytteforening og tilføjer, at arrangementet plejer at være en stor succes.

Foreningen sørger for, at eleverne bliver undervist i at skyde, men også at de får indsigt i sikkerhed og våben, og det er gratis for eleverne at deltage. Geværer udlånes af skytteforeningen, og der er ikke brug for specielt skydetøj. Det eneste krav er, at en klasse skal kunne stille et hold på fire. Der er ingen øvre grænser for, hvor mange hold en klasse må stille med. Holdet må gerne være blandet drenge og piger.

FAKTA

  • Træningen foregår fra september til november, og det er gratis for skolerne at deltage.
  • Dansk Skoleidræt og DGI Skydning står bag Skoleskydning for 5. klasser i hele landet.
  • Skoleskydning kræver hverken kendskab til skydning eller specielt tøj.
  • Eleverne skyder på hold á fire personer – blandede drenge og piger
  • Landet er inddelt i 15 landsdele. De to bedste fra hver af de 15 landsdele kommer med til landsfinalen, som holdes lørdag 23. november 2013 i Vingsted.
  • Ud over titlen som årets bedste skoleskytter er der pengepræmier til de fem bedste hold i landsfinalen den 23. november.
  • Samlet præmiesum på 20.000 kr.

CITAT:

”Pengepræmierne skal gå til klassekassen, hvis en af holdende får en præmie. På den måde får alle elever i klassen glæde af præmien”.

Share on facebook
Facebook
Share on google
Google+
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Læs flere artikler

Login på din konto