Trentemøller til Roskilde Festival 2014

På Roskilde Festival 2014 leverer han en live-koncert, der sandsynligvis vil krydse analog indie-rock med strømme af boblende synths og technobeats som på hans nye album Lost.

Trentemøllers koncert på Orange Scene bliver samtidig den eneste chance for at opleve dette kæmpetalent i sit hjemland denne sommer.

Roskilde Festivals programchef Anders Wahrén siger:

”Det er snart fem år siden, at Trentemøller sidst gæstede Roskilde Festival, så vi synes, at det er på tide, han igen demonstrerer sit internationale format og enestående talent for Roskilde Festivals gæster. Vi er ikke i tvivl om, at Trentemøller endnu engang kan skabe noget magisk på Orange Scene.”

Sammen med Trentemøller føjes remix-sensationen Cyril Hahn også til programmet for 2014 i dag.

I denne uge har Roskilde Festival offentliggjort navne som den roste alternative indiepop-trio Haim, fremadstormende danske og det toneangivende hiphop-fænomen Pusha T. Navne der repræsenterer den uforudsigelige diversitet, der kendetegner Roskilde Festivals program med over 160 kunstnere på scenerne.

Se bandlisten her.

Flere stærke og aktuelle navne fra alle vægtklasser og kategorier offentliggøres snarest.

Roskilde Festival 2014 finder sted i dagene 29. juni til 6. juli 2014.

En billet koster 1910 kroner inkl. gebyr.

Roskilde Festival skabes af frivillige ildsjæle og er 100 % non-profit. Alt overskud doneres til kulturelle og velgørende formål af Foreningen Roskilde Festival.

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Læs flere artikler

Login på din konto