Aktiviteter for børn resten af vinterferien

Roskilde Bibliotek:

Fre. d. 20+21. februar 2014, kl. 10-19 i Boxen på Roskilde Bibliotek.

Er du vild med LEGO? (Fra 6 år) Kom og mød andre der også er vilde med at bygge i Lego. Vi tager vores legoklodser frem, og så skal der bare bygges! Ingen tilmelding.

(Fri entré)

Lejre Museum

Center for kulturmiljø og historie: Fre. d. 21. februar 2014, kl. 11-14.

Magisk kunst på krop og sten. Vinterferie for børn og voksne på Lejre Museum. Hvad dekorerede man sine brugsgenstande med i oldtiden, og har man dengang fået udført kropsdekorationer i form af tatoveringer og bemalinger?

(Fri entré)

Lützhøfts Købmandsgård

Roskilde Museum: Tor. d. 20. og fre. d. 21. februar 2014, kl. 12-15.

“Frisørsalonen åbner” – få sat dit hår anno 1920 (for alle). Få en “hår”rejsende oplevelse i vinterferien. Besøg den historiske frisørsalon i købmandsgården og bliv moderigtig i allerbedste 1920´er stil.

(Fri entré)

Viby Idrætsanlæg

Viby Idrætsanlæg: Man. d. 17. til fre. d. 21. februar 2014, kl. 10-14. Viby Idrætsforening holder Åben Hal i vinterferien 2014. Der vil i ugens løb bliver forskellige sportslige aktiviteter for de børn som møde op.

(Fri entré)

Roskilde Domkirke

Roskilde Domkirke: Man. d. 17. til fre. d. 21. februar 2014, kl. 11, 13 og 14. På jagt i Domkirken. Brug dine øjne i vinterferien og se Roskilde Domkirke fra nye vinkler. Vi starter med en kort omvisning, der udvikler sig til en skattejagt.

Vikingeskibsmuseet

Vikingeskibsmuseet: Man. d. 10. til fre. d. 21. februar 2014, kl. 10-16. Aktivitet og værksted alle dage: 10.30-15.30.

Vinterferie – Skibet er ladet med? (5-12 år og forældre). Bliv klogere på vikingerne og tag med på en rejse i deres verden! Følg ruten på kortet, brug opdagelsessættet og løs i fællesskab spændende og sjove opgaver undervejs.

I vikingernes værksted kan du:

  • Sy din egen læderpung
  • Lave amuletter i gevir
  • Designe smykker af glasperler
  • Skrive med runer

Hver dag er der gratis omvisning for museets gæster kl. 13.00

(Entré: Voksne 80 kr. Børn og unge under 18 år gratis adgang. Nogle aktiviteter kræver ekstra betaling.)

Orienteringsløb i Boserup Skov

Busvendepladsen i Boserup Skov: Lør. d. 22. februar 2014, start kl. 13-13.30. Orienteringsløb (for alle)

Prøv orienteringsløb i Boserup Skov. Baner i alle sværhedsgrader – også for begyndere.

Roskilde Museum

Roskilde Museum: Søn. d. 23. februar 2014, kl. 10-11 og 11-12. Muserum (0-7 år) Kom og oplev Roskildes nye børnemuseum for 0-7 årige. Billetter kan købes i forsalg på billetten.dk eller i døren.

Børnejazz med Tom McEwan i Gimle

Gimle for Børn: Søn. d. 23. februar 2014, kl. 11-ca. 12. Børnejazz med Tom McEwan Trio (3-99 år). Gennem generationer har Tom McEwan underholdt børnene på sin fantastiske musikalske og charmerende måde. Denne dag inviterer Tom McEwan og trioen på en musikalsk verdensomsejling.

(Entré: 60 kr. Medlemmer af Gimle for Børn 30 kr.)

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Læs flere artikler

Login på din konto