Bliv historiens hurtigste vikingehelt i årets svedigste familieløb

Jagten på Sagnkongerne er et historisk familieløb for hele familien. Rejs med tusind år tilbage i tiden og bliv en vild viking. Dengang hærgede strid og ufred danernes land, for ingen høvding var mægtig nok til at erobre magten. Bliv vikingehelt for en dag og følg løbende Kong Skjolds vej til tronen og gennem strabadser og eventyr.

Vær beredt – alt kan ske

Løbet starter på Vikingepladsen Ravnebjerg og går derefter over stok og sten i Sagnlandets gådefulde landskab, hvor opgaver og mysterier lurer. Undervejs bliver de løbende vikingehelte stillet overfor udfordringer for både krop og hjerne. Vær beredt! Alt kan ske i det bakkede terræn.

Medarrangør og formidlingsansvarlig Maria Louise Tvede glæder sig og opfordrer alle børnefamilier til at deltage:

Hvis man løber med i Jagten på Sagnkongerne, får man en anderledes og sjov måde at være aktive sammen på for hele familien. I stedet for at stresse rundt fredag eftermiddag, kan familien dele en spændende oplevelse, hvor store og små samarbejder om at løse helteopgaver for vikingekongen Skjold. Oven i købet kan man glemme alt om aftensmad og opvask, for Sagnlandet tilbyder en lækker vikinge-grillmenu, fortæller hun med et smil.

Tvekamp – Kong Skjold imod rivalen Kong Skate

Sidst på aftenen kan de vilde vikinger heppe på den unge Kong Skjold i en dramatisk tvekamp med rivalen Kong Skate. Om Kong Skjold klarer skærene vil vise sig den tredje fredag i maj.

Kom knurrende maver i forkøbet og køb en madbillet hjemmefra. Den indløses på dagen til en sydende varm vikingepølse frisk fra grillen.

Køb billet til det historiske familieløb og læs mere på Jagten gennem historiens hjemmeside.

Jagten på Sagnkongerne er blevet til i et samarbejde mellem Sagnlandet Lejre, Lejre kommune og kulturinstitutionen Golden Days. I 15 sjællandske kommuner vil starten fredag d. 23. maj gå til det store historiske motionsløb. I Lejre Kommune er det i Sagnlandet Lejre der lægger areal til.

Saglandet.dk

I Sagnlandet Lejre er der fredag d. 23. maj løb, leg og sagn på programmet, når det historiske motionsløb Jagten på Sagnkongerne løber af stablen.I Sagnlandet Lejre er der fredag d. 23. maj løb, leg og sagn på programmet, når det historiske motionsløb Jagten på Sagnkongerne løber af stablen.

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Læs flere artikler

Login på din konto