Fernisering hos Galleri LABR

Fernisering finder sted Lørdag d. 27. september kl. 13-16 og alle er velkommen til åbningen hvor de 2 kunstnere vil være tilstede.
De 2 spændende kunstnere kender hinanden fra filmen´s verden, hvor de har arbejdet på flere af de store produktioner.

Udstillingen fortsætter til søndag d. 19. 0ktober hos Galleri LABR, Vindeboder 1, 4000 Roskilde.

Lauge Voigts skulpturer

Lauge Voigts skulpturer stiller spørgsmål ved den måde vi opfatter hinanden på.

Den måde vi møder andre mennesker på, er ofte baseret på vores egen baggrund og opvækst. Vi ser på dem gennem vores egne værdier og normer, men kan vi det? Lauge Voigt arbejder med at stille spørgsmål ved det vi ser, og det automatiske i, at vi med det samme projicerer vores egen tankegang og værdisæt over på det pågældende menneske. På godt og ondt. Tyv tror hver mand stjæler.

Materialerne er gips, bronze eller moderne plastiktyper, og de er med til at skabe fortællingen.

“Skulpturen har den styrke at den er interessant hele vejen rundt, og man kan virkelig gå på opdagelse i værket” siger Lauge Voigt og fortsætter “ Men det er jo også en pligt man har, når man arbejder i 3 dimensioner”. Han ønsker at man bliver draget rundt om og ind i skulpturen, og på den måde også ind i fortællingen.

Lauge Voigt har sin baggrund i filmens verden. Han har i 15 år skabt makeup effekter til både danske og udenlandske produktioner.
I de seneste 5 år har han også undervist både i makeup og modellering samt støbeteknikker på skoler i Danmark og England.

Han har sideløbende arbejdet med sine egne værker på ateliet på Langeland.

Niels Valentins billedverden

(udsnit af Journalist og forfatter,Poul Blak´s tekst om Niels Valentin)

Jeg er betaget af Niels Valentins billedverden. Ja, ikke nok med det: Jeg er forelsket i den. Jeg er født nær havet. Og her så mange år senere bor jeg endnu tættere ved det våde element.

I et land, der består af en enkelt halvø og godt 1.400 øer, og hvor du ingen steder kan fjerne dig mere end 52 km fra kysten, er det vel ikke for meget sagt, at vi alle har et forhold til havet. Og i et land hvor snart sagt al jordforankret natur efterhånden er blevet kultur-befamlet (opdyrket), er vi privilegerede med så megen ”ube- rørt, våd natur”.

At Niels Valentin både kan og vil male andet end hav og kyst kan enhver forsikre sig om på denne udstilling. Men, at det er undtagelsen, at afsættet ikke i nogen grad er vådt, er lige så klart.

Han siger selv om afsættet: ”Jeg synes vi har mistet kontakten med os selv og vores oprindelighed. Mindful living, outdoor living, natu- ren bragt ind i vore hjem, på vores tøj osv, viser det. Vore teknologiske fremskridt har flået hovedet af krop- pen i stadig stigende grad. Jeg leder efter en vej tilbage. Jeg maler længslen.”

Fra gammel tid har havet for os været ensbetydende med to forskelligartede ting: Føden og rejsen. Når jeg står foran et af Niels Valentins hav/kyst-lærreder vågner både drømmeren og æsteten i mig. Drømmeren fordi hans lærreder lokker mig til selv at digte videre – eller måske mindes. Æsteten fordi de udsnit, han viser os, er så udsøgte – ja ind imellem direkte udspekulerede – i deres stramhed.

Glæd Jer til en spændende udstilling i den store sal på Roskilde Gasværk

Lauge Voigts skulpturer stiller spørgsmål ved den måde vi opfatter hinanden på"Når jeg står foran et af Niels Valentins hav/kyst-lærreder vågner både drømmeren og æsteten i mig. Drømmeren fordi hans lærreder lokker mig til selv at digte videre – eller måske mindes" Journalist og forfatter, Poul Blak

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Læs flere artikler

Login på din konto