Fiskeprogrammet kommer landet rundt og således også i Roskilde med overskriften ‘Fiskemissionen’ – på vikingetogt i Roskilde. Programserien havde premiere den 9. september og programmet fra Roskilde sendes
tirsdag den 14. oktober på DR Ultra
Op af sofaen og ud med fiskestangen! Sådan lyder budskabet fra lystfisker Gordon P. Henriksen, der er vært på en ny serie af fiskeprogrammer for børn på DR Ultra.
I hver udsendelse tager han to friske børn uden fiskeerfaring med på en udfordrende mission for at overbevise dem om, at det er vigtigt at komme ud i naturen, og at fiskeri er det fedeste i hele verden.
“Fiskemissionens deltagere og jeg har haft en masse uforglemmelige oplevelser, som vi glæder os helt vildt til at dele med seerne. Der er fart på og fiske-action, så det batter.
Og jeg håber på, at programmerne kan få lidt flere børn op af sofaen og ud i naturen. Så er min personlige mission lykkedes,” siger Gordon P. Henriksen forud for premieren.
Officielt program fra DR Ultra
- 9. september: ‘Fiskemissionen’ – streetfishing på de københavnske søer
- 16. september: ‘Fiskemissionen’ – på Bornholm
- 23. september: ‘Fiskemissionen’ – vilde vulkaner ved Vordingborg
- 30. september: ‘Fiskemissionen’ – på Den Blå Planet
- 7. oktober: ‘Fiskemissionen’ – i Tivoli
- 14. oktober: ‘Fiskemissionen’ – på vikingetogt i Roskilde
- 21. oktober: ‘Fiskemissionen’ – på kanalrundfart