Hver anden tænder forkert op i brændeovnen

Brændeovne er den største danske kilde til udledning af sundhedsskadelige partikler.
Ny kampagne skal lære os at tænde brændet i toppen, så man fjerner op til 80 procent af partiklerne i optændingsfasen.

Tænder du op med aviser og småpinde i bunden af brændet, når der skal ild i brændeovnen?

Så er du ligesom halvdelen af de omkring 750.000 danske brændeovnsejere, der ifølge en ny undersøgelse endnu ikke følger det gode råd om at tænde op i toppen af brændet. Brændeovne er den største kilde til sundhedsskadelige partikler i Danmark.

Sådan tænder du rigtigt op i brændeovnen

  1. I bunden af brændeovnen placerer du to stykker rent og tørt brænde, max 18-20 procent fugt i træet.
  2. Ovenpå lægger du 12-14 optændings-pinde (2 x 2 cm og 15-20 cm lange) på kryds og tværs med god luft imellem.
  3. Mellem de øverste pinde placerer du to-tre optændingsposer, som du sætter ild til.
  4. I starten skal der rigeligt luft til bålet. Når flammerne bliver lyse og mindre, skruer du gradvist ned for ovnens luftspjæld uden at lukke helt.

Fakta om brændefyring, brændeovne og partikler

Der vil stadig komme unødvendigt meget skadelig røg ud, hvis man fyrer forkert. Hvis man tænder i toppen, kan man fjerne op til 80 procent af de skadelige partikler i optændingsfasen.

Lær din nabo at tænde i toppen, tag et billede og læg det op på Facebook-siden fra www.mst.dk/fyrfornuftigt. Så deltager du i konkurrencen om at vinde en svanemærket brændeovn. På siden kan du også se, hvordan kendte danskere tænder op i deres brændeovn.

Gode råd om at fyre fornuftigt

  • Tænd op fra toppen.
  • Flammerne skal arbejde sig oppefra og ned som et stearinlys.
  • Brug kun tørt træ.
  • Vådt træ ryger for meget. Fyr aldrig med affald, reklamer, behandlet træ og lignende.
  • Sørg for rigeligt luft.
  • Skru først ned for luften, når flammerne bliver lysere. Fyr lidt ad gangen og brug ikke for store stykker træ.
  • Røgen skal være næsten usynlig.
  • Tjek udenfor, at der hverken er for meget røg, eller at det lugter grimt.

Miljøminister Kirsten Brosbøl er initiativtager til en kampagne for at nedbringe de sundhedsskadelige partikler fra brændeovne.

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Læs flere artikler

Login på din konto