Det mener Dorte Vind, der er koordinator i Nationalt Netværk af Skoletjenester.
Derfor var det en særdeles tilfreds Dorte, der for nogle uger siden, vendte hjem efter at have deltaget i et særligt møde på Vingsted Historiske Værksted ved Vejle. Her mødtes repræsentanter fra mere end 20 historiske værksteder over hele Danmark, heriblandt Vikingeskibsmuseet og Sagnlandet Lejre, med et ganske særligt formål.
På en overraskende kort og ganske gnidningsfri generelforsamling forvandlede deltagerne et velfungerende men uformelt græsrodsnetværk til en slagkraftig forening, der med en samlet stemme kan sætte arbejdet i de historiske værksteder på den politiske dagsorden og gøre dem mere synlige.
Og det er et initiativ man hilser velkommen i Nationalt Netværk for Skoletjenester:
- Den nystiftede forening spiller rigtig godt ind i det der sker i folkeskolen netop nu. Hvor elever før den nye folkeskolelov kunne opleve en hel skoletid i et klasselokale, skal alle nu ud, siger Dorte Vind.
- Under begrebet Den Åbne Skole danner den nye lov baggrund for at skolerne kommer ud i naturen, ud på kulturinstitutionerne og at eleverne oplever mere varierede undervisningsformer.
Hun fortæller at den praksisnære formidling i de historiske værksteder er velegnet til at støtte op om undervisningen i en række forskellige fag – lige fra dansk til madkundskab – ligesom arbejdet med historiske scenarier er direkte nævnt i Fælles Mål for historiefaget.
Historiske værksteder klar som skolernes medspiller
Hos medlemmerne i den nystiftede forening Historiske Værksteder i Danmark er man mere end klar til at tage imod elever i alle aldre. Det fortæller nyvalgt formand Bjarne Clement, der til daglig er leder af Ribe VikingeCenter:
– Indholdsmæssigt passer vi perfekt ind. I den nye skolereform er der lagt vægt på, at der skal arbejdes med Udeskolebegrebet, og at man skal inddrage lokale museer og kulturinstitutioner.
Ifølge Bjarne Clement er opgaven for den nye forening meget klar:
– Foreningens opgave bliver at både at styrke og udvikle sig internt, men især at synliggøre det arbejde der foregår på de enkelte historiske værksteder. Vi skal have gjort opmærksom på, hvordan vi kan indgå i forskellige sammenhænge, både lokalt, regionalt og nationalt, siger den nyvalgte formand og understreger:
– Vi skal være med til at klæde vores medlemmer på til på den ene side at gå i dialog med de forvaltninger og instanser som i sidste ende skal sørge for at skolerne rent praktisk får mulighed for at komme ud til os, men på den anden side også blive ved med at udvikle en formidlingsform, som er vedkommende for en museums- og skoleverden, som er presset på økonomi og struktur.
Om det lykkes for den nye forening at få den ønskede gennemslagskraft må tiden vise. Ifølge Dorte Vind er mulighederne gode. Udover sit arbejde i Nationalt Netværk for Skoletjenester er bestyrelsesmedlem i foreningen UdeskoleNet, der har været gennem en lignede proces:
-Vi gik fra at være græsrodsnetværk til at blive en forening. Nu oplever vi, at vi bliver inviteret ind i undervisningsministeriet, og vi bliver hørt i for eksempel Friluftsrådet, fortæller hun.
-Mine erfaringer siger man som forening bliver taget mere alvorligt, slutter Dorte Vind, der håber at for eksempel kultur-, miljø- undervisningsministeriet vil glæde sig over at de historiske værksteder får en styrket stemme i debatten om fremtidens skole.
