Talenter fra Skt. Josefs Skole ”Unge Forskere” finale

Ud af 2000 elever er de nu i “Unge Forskere” finalen med to forskningsprojekter vedrørende henholdsvis multiresistente bakterier og et projekt om en fremtidig fiskeforrådnelsessensor.

Joakim Palmqvist (fiskeforrådnelsessensor)

Joakim Palmqvist har beskæftiget sig med det store ressourcespild der findes inden for fødevareindustrien. Han har arbejdet med tanken om en sensor, der kan afsløre i hvilken grad en konsumfisk er gået i fordærv. En sensor der f.eks. kan sidde i montren hos fiskehandleren.

Freja Nejsum og Charlotte Andersen (multiresistente bakterier)

Freja Nejsum har i samarbejde med Charlotte Andersen fra sciencelinien på Antvorsskovskolen i Slagelse dykket ned i problemstillingen vedr. multiresistente bakterier. Via genmanipulation kan de ”Narre” kropsceller, der har opnået multiresistens til igen at kunne blive modtagelige for antibiotika. Det vil være et gennembrud og kan potentiel redde utallige menneskeliv i fremtiden.

Begge deres projekter strøg direkte i finalen, som strækker sig over tre dage i:

Forum, København den 26.-28. april 2015

Entreen er gratis, og Science i Forum byder samtidig på mange andre naturvidenskabelige aktiviteter.

Forstudier

I løbet af sidste efterår har begge elever brugt meget tid på at tilegne sig en stor teoretisk og praktisk viden om deres emner.
Det har for begge udmøntet sig i en meget imponerende rapport. Freja og Joakim har på Skt. Josefs Skole fremlagt deres ideer for alle elever i udskolingen ved skolens morgensamlinger.

Efterfølgende sendte de en ansøgning til programmet “Unge Forskere” for at få mulighed for at grave sig endnu dybere ned et emnet, og dét gav pote.

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Læs flere artikler

Login på din konto