Samtidig offentliggøres syv nye navne, og hermed er Roskilde Festival klar til at tage imod de over 170 kunstnere på de 8 scener.
Den rette scene på det rigtige tidspunkt
Med dagens offentliggørelse af spilleplanen er det omsider muligt at planlægge sin musikalske oplevelsesrejse på årets Roskilde Festival helt ned i detaljen.
Spilleplanen er som et puslespil, hvor kunstnerne skal placeres på otte forskellige scener henover samtlige festivaldage, og samtidig skal planen opfylde festivalens mål om at placere musikken på den rette scene og på det helt rigtige tidspunkt på døgnet.
”Vi har slidt for at få spilleplanen klar, og det er faktisk lykkedes os at komme i mål med puslespillet tidligere end nogensinde før. Vi har rykket festivalen et døgn frem i år, og en af årsagerne til det er, at vi ønsker at slutte med fuldt knald på alle scener, indtil solen står op søndag morgen. Og her er jeg sikker på, at navne som Nicki Minaj, Paul McCartney, Dixon, Jamie XX og Africa Express på hver deres facon nok skal få festivalpladsen op at koge på den sidste aften.”
Du kan downloade hele spilleplanen som pdf fil her