Hæder til døgnNetto i Algade

Butikken er nemlig kåret til månedens bedste Netto-butik i distriktet.

Når man står sammen og arbejder mod samme mål, kan man nå langt. Det er medarbejderne i døgnNetto i Algade et levende bevis på.

”Butikken er altid garant for, at standarden er i top. Pallerammer og hylder er altid velopfyldte, mens gaden foran butikken bugner med frisk frugt og grønt. Fokus på fremtoning er alfa omega for butikken, og det må man sige, at teamet lever fuldt ud op til,” fortæller distriktschef Henrik U. Schunck om baggrunden for kåringen som distriktets bedste døgnNetto.

Nye oplevelser hver uge

Butikken har været igennem en rivende udvikling, og butikschef Søren H. Nielsen og hans team har især fokus på at kunne give kunderne nye oplevelser fra uge til uge.

”Vi fokuserer hele tiden på, at butikken skal være i top. Vi har altid godt fyldt op og har konstant rotation i butikken, så vores varer ikke samler støv, men netop flytter plads, så de optræder nye og mere interessante steder for kunderne. Det skaber en god og ny oplevelse, når vores kunder kommer i butikken,” fortæller Søren.

Især de nye ugentlige udstillinger er kunderne vilde med.

”Kunderne elsker at der sker noget nyt, og vi kan klart mærke begejstringen og forventningens glæde, når vi laver nye udstillinger. Vi gør det jo for kundernes skyld, så det er rart at få ros, så vi ved, at vi gør det rigtige. Derfor planlægger vi også vores hverdag og får stjernespots og basisvarer til at se præsentable ud, så kunderne føler sig fristede af dem,” lyder det fra Søren.

Kundernes smil er det hård flid værd

Butikkens høje standard kræver flid og planlægning, men det er det hele værd – og giver både glade og stolte medarbejdere samt flere tilfredse kunder.

”Når man kan se, at det fungerer, og at kunderne er glade, og salget går godt, så belønner det hårde arbejde sig. Og så gælder det om at bestille lidt ekstra hjem for at være sikker på, at vi fx ikke står med halvtomme hylder. Man skal derfor også turde tro på de varer, man bestiller hjem. Man skal turde at tage chancen og satse for at lykkes,” slutter Søren.

 

Share on facebook
Facebook
Share on google
Google+
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Læs flere artikler

Login på din konto