VIP-lounges for Roskilde Festivals pantsamlere

Det er den internationalt anerkendte kunstgruppe Superflex, der står bag opførslen af ’Flagship Shelters/Bottle Collectors VIP’, og projektet er et blandt flere kunstprojekter fra danske og internationale kunstnere, som Roskilde Festival nu løfter sløret for.

VIP-lounges Roskilde Festival

3 bygninger er centralt placeret. Et enkelt shelter danner rammen om en mindre scene, der skal anvendes til paneldebatter og performances, mens de to øvrige skal fungere som lufthavnslignende VIP-lounges for festivalens pantsamlere, hvor de kan hvile sig med forfriskninger og få genopladet mobiltelefonen. Fra anerkendte stjerner til spirende vækstlag ‘Flagship Shelters/Bottle Collectors VIP’ af Superflex er blot ét blandt omkring 20 unikke kunstprojekter på årets Roskilde Festival fra danske og internationale kunstnere, der spænder bredt fra anerkendte stjerner til det spirende vækstlag. Roskilde Festival 2016 finder sted mellem lørdag 25. juni og lørdag 2. juli. Roskilde Festival har netop offentliggjort det fulde program med 179 kunstnere. I år spiller navne som Neil Young, Grimes, PJ Harvey, Red Hot Chili Peppers, Slayer, LCD Soundsystem og MØ på festivalen. Billetter kan købes på roskilde-festival.dk.
Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Læs flere artikler

Login på din konto