Succeskriteriet er at mindst 60 % af kursisterne kommer i job eller søger videre uddannelse efter kursusforløbet, lyder det fra Thomas Aaløse, direktør for den målrettede virksomhed, Institut for Telemarketing (IFT).
IFT adskiller sig fra andre private virksomheder ved ikke at være kommerciel. Virksomhedens primære formål og drivkraft er at skabe positiv social forandring. Denne forandring skaber de gennem et kompetencegivende uddannelsesforløb.
– Det er vores fornemste opgave at få så mange arbejdsledige som muligt tilbage på arbejdsmarkedet, forklarer direktør i Institut for Telemarketing, .
– Ved hjælp af både praktisk og teoretisk erfaring samt løbende coaching øger det 16 uger lange uddannelsesforløb kursisternes selvværd og selvtillid. Gennem kurset tilegner kursisterne sig kompetencer, der giver dem bedre muligheder for job, praktikplads eller vikariat, fortæller direktøren for den socialøkonomiske virksomhed.
Ulykke startede nyt kapitel
Idéen til den socialøkonomiske virksomhed startede for halvandet år siden, hvor Thomas Aaløse var ude for en ulykke. Det fik ham til at reflektere over sit liv, og han besluttede, at han i større grad ville gøre en forskel på det menneskelige plan.
– Jeg drev i forvejen en telemarketingsvirksomhed, og det var oplagt at bruge mine kompetencer inden for det felt til at gøre en forskel for mennesker, der for en stund er udenfor arbejdsmarkedet. Arbejdet med at klæde de arbejdsledige på til et nyt kapitel i deres liv er en daglig glæde, fortæller Thomas Aaløse
Optagesystemet giver mulighed for konstruktiv feedback
Når kursisterne bliver undervist i spørgeteknikker i en salgssituation, anvender underviseren Recordits Call Recording system. Telefonsamtalen bliver optaget, og kursisten har mulighed for at høre den igen og igen. Denne mulighed giver kursisten en effektiv læring, og underviseren har mulighed for at plukke specifikke brudstykker ud af samtalen.
– Vi har stor glæde af Recordits optageudstyr. Det er brugervenligt og lækkert at håndtere. Vi har mulighed for at tilføje kommentarer undervejs i optagelsen. Det er med til at styrke vores kursisters kompetencer og læring, så de bliver rustet til at komme ud på arbejdsmarkedet igen, forklarer Thomas Aaløse.
Underviseren kan give kursisten konstruktiv feedback og skabe en god dialog om den optagede samtale. Det er med til at skabe en bevidsthed om kursistens styrker og svagheder. Det fortæller chefunderviser, Sanne Lung Meyer.
– Vores kursister opnår stor læring ved at de selv, de andre kursister og teamet af undervisere lytter til optagelserne og giver feedback. Ved hjælp af Recordits udstyr lærer de både det faglige omkring det salgstekniske inden for telemarketing, samtidig med at de lærer at bruge stemmen på den rigtige måde. De lærer at give slip og opbygger et stort mod, der ruster dem til salg over telefonen, forklarer Sanne Lung Meyer.
Institut for Telemarketing gør en forskel
Fælles for alle kursister hos IFT er, at de er erklæret arbejdsparate af deres kommune, er motiverede og har et stort ønske om, at komme i fast arbejde.
– Det er et givende kursusforløb, og vi får kompetencer, vi kan bruge inden for mange forskellige brancher. Vi øver fx salgsteknikker ved at sælge donationer for Red Barnet. Det er lærerigt, og det giver et stort fremmøde, at vi kan se en mening med det, vi laver, forklarer Henrik Glenstrup, der er i gang med uddannelsesforløbet.
Han forklarer, at det i starten kan det virke skræmmende at lytte til sin egen stemme. – Det er mærkeligt at høre sig selv første gang, men optagelserne er et effektivt værktøj til at coache hinanden og blive dygtigere, understreger Henrik Glenstrup, der gennem uddannelsesforløbet har fået de rette værktøjer til et liv i arbejde.
Institut for Telemarketing er kommet godt fra start med det ambitiøse uddannelsesforløb. To kursister er allerede i arbejde, en er i et vikariat og flere er kommet til jobsamtaler. Selvom de første forløb endnu ikke er afsluttet, er det allerede tydeligt, hvordan det dygtige team af undervisere på IFT gør en forskel, både for det enkelte menneske og for samfundet.
Institut for Telemarketing ligger i Roskilde, mens Recordit.nu ligger i Vejle.