Ellers kan du risikere, at dine penge og ejendele går til de forkerte efter din død. Advokat Carsten Lyngs fra Advodan fortæller her, hvad du skal være opmærksom på, hvis testamentet skal ændres.
”Testamentet er reelt den eneste måde, du kan bestemme, hvad der skal ske efter din død, og hvem der skal arve hvor meget efter dig. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at holde det opdateret, når din livssituation ændrer sig – men også at du gør det på den rigtige måde, så testamentet også er juridisk gældende for dine reelle ønsker den dag, det bliver relevant”, siger advokat Carstens Lyngs fra Advodan Thisted.
Han fortæller her om fem konkrete fokuspunkter, som mange ikke er opmærksomme på.
1. To muligheder for at ændre
Man har så at sige to muligheder for at lave om på, hvem der arver hvad efter sig. Enten kan man ændre sit testamente, hvor man tilbagekalder det gamle og opretter et nyt, eller man kan lave en såkaldt ren tilbagekaldelse, hvor der ikke oprettes et nyt testamente, men man bare kalder det gamle tilbage.
Ifølge advokat Carsten Lyngs er det dog ikke altid nødvendigt at få lavet et helt nyt testamente:
”Er der små ændringer, som fx et navn, kan man lave et tillæg, et såkaldt kodicil, til det eksisterende testamente. Men jo mere omfattende et testamente er, jo bedre er det at få lavet et helt nyt testamente. Desuden kan der opstå den uheldige situation, at en arving reelt kan se sig selv skrevet ind og ud af testamentet flere gange hen over årene, fordi alle tillæg ligger sammen med testamentet”.
2. Testamentet skal ændres hos notaren
Uanset, om der skal laves tillæg, ændres eller tilbagekaldes, siger arveloven, at det skal foregå på samme måde som ved oprettelsen.
”For langt de fleste betyder det, at de skal en tur forbi notaren og underskrive en tilbagekaldelse af testamentet. Det vil sige, at du ikke bare kan rive testamentet derhjemme itu eller skrive ’annulleret’ på siderne og få lavet et nyt. Så længe det gamle testamente ikke formelt er ændret hos notaren, er indholdet stadig juridisk gældende”, siger Carsten Lyngs.
3. Hvad sker der ved skilsmisse?
Skal man skilles, behøver man normalvis ikke at ændre eller tilbagekalde sit testamente. Når man ikke længere er gift, ophører dels ægtefællers ret til at arve hinanden, og dels betragtes gensidige testamenter som ophævet ved skilsmisse.
”Men der kan være tilfælde, hvor et testamente har et indhold, der gør det nødvendigt at lave en formel tilbagekaldelse. Fx kan der være uheldige eller tvetydige formuleringer, som reelt betyder, at din tidligere ægtefælle arver dig efter din død – også selvom I ikke har været gift i mange år”, siger Carsten Lyngs.
4. Ikke alle testamenter kan ændres
I nogle tilfælde kan det ikke lade sig gøre at ændre eller tilbagekalde et testamente, fordi det er gjort såkaldt uigenkaldeligt. Det vil fx sige, at den længstlevende ikke kan ændre på de fælles beslutninger, der blev taget ved oprettelsen af testamentet.
”Jeg fraråder altid at gøre et testamente uigenkaldeligt, fordi man aldrig ved, hvad livet bringer. Skrækeksemplet er parret, der sammen har begrænset den ene søns arveret og gjort det uigenkaldeligt. Efter konens død får manden igen et tæt forhold til sønnen men kan ikke give ham den samme arv som de andre børn”, forklarer Carsten Lyngs.
5. Du kan ikke gå bag om ryggen
Hvis du har oprettet et gensidigt testamente med din ægtefælle, kan du i teorien godt tilbagekalde din del af testamentet, uden at han eller hun er klar over det.
”Men i praksis vil man betragte hele testamentet som tilbagekaldt, hvis fx kvinden har tilbagekaldt sin del bag om ryggen på manden. Det vil sige, at hun heller ikke arver ham, hvis han dør først”, slutter Carsten Lyngs.
Kilde : mypresswire.com
