Ny grafikudstilling i Borup

Grafisk Værksted i Næstved er kunstnerdrevet og anvendes af kunstnere, som arbejder professionelt og seriøst med grafiske teknikker på et kvalitativt højt niveau. De kan hver især i fred og ro eksperimentere med teknikkerne og i visse tilfælde, med indkaldt ekspertbistand, dygtiggøre sig indenfor de nyeste grafiske landvindinger.
I tidens løb hart gæstekunstnere fra ind- og udland som led i værkstedets Artists in Residence program haft mulighed for at bo og arbejde i kortere eller længere tid på værkstedet, hvilket har været til stor inspiration for de tilknyttede kunstnere.
Ved siden af værkstedet er GrafikGalleriet indrettet til udstillinger af originalgrafik.
I Borup udstilles værker af  Rene Tancula (1949-2016), Finn Andersen, Susanne Mark, Pascale Perge, Lars Holbroe, Torben Lundsted, Anne Gudrun Sejersen, Jo Møller, Anita Viola Nielsen, Till Junkel, Günther Blendinger og Palle Rud Christoffersen.
Der er fernisering søndag den 19. februar kl. 14-16, og udstillingen kan ses på lørdage og søndage frem til 19. marts.

Share on facebook
Facebook
Share on google
Google+
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Læs flere artikler

Login på din konto