Grundsmag et alsidigt madhus

Grundsmag er et nyt og alsidigt madhus, som åbner dørene på mandag d. 9. januar. Grundsmag kommer både til at rumme madskole for køkkenfaglige og private, hverdagsmad og brødsalg. Grundsmag er ejet og drevet af de to kokke Marie Vedel og Jens Kristensen, begge har en baggrund indenfor økologisk køkkenomlægning, lokale fødevarer samt madformidling.
 
Med Grundsmag ønsker de to kokke, at gøre det nemt for folk, at spise lokalt og bæredygtigt i hverdagen. Herudover at bidrage til øget viden om råvarernes beskaffenhed – Hvilke kornsorter er bedst til surdejsbrød? Hvordan tilbereder man rødder og kål i den lange vintersæson, så det bliver dejlig hverdagsmad? Hvilke kødtyper passer til forskellige tilberedningsmetoder? Dette og meget mere kan man få svar på i Grundsmags madskole.
 
Grundsmag er bygget op omkring en stor respekt for råvarerne og de danske primærproducenter og økologien kommer til at fylde godt i butikken, en del af lokalområdets økologiske producenter har allerede plads på hylderne hos Grundsmag, heriblandt Just Coffee, Herslev Bryghus, Østagergård m. Fl. Madhuset går benhårdt efter at få det økologiske spisemærke i guld i løbet af årets første måneder. Det betyder at råvareindkøbene samlet set ligger på mellem 90 og 100% økologi. Udover maden tilbyder Grundsmag også deres kunder at kunne købe det udstyr de bruger på et kursus med hjem, det vil sige at de bæredygtige karklude, hævekurvene lavet af presset papir og svampene af træfibre kan erhverves.
 
Når kokkene hos Grundsmag ikke er i sving i butikken, kan man møde dem på fx Roskilde Festival og Roskilde Dyrskue, hvor de popper-up med skæve madkoncepter og anderledes indspark til bæredygtighedsdebatten. I 2016 samarbejde Grundsmag med Roskilde Dyrskue om en bod der solgte cowboytoast med hestekød på Roskilde Festival.. og Grundsmag håber at kunne gentage succesen igen i 2017.
 
Alt i alt er der gang i køkkenet på Helligkorsvej, hvor de glæder sig til at byde kunder velkommen fra nu på mandag.
 
For yderligere info
 
Marie Vedel tlf. 2624 8556 eller marie@grundsmag.dk
Se vedlagte billede af Marie Vedel og Jens Kristensen – det kan frit bruges.

Share on facebook
Facebook
Share on google
Google+
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Læs flere artikler

Login på din konto