Påskemjød & husmandssnaps

Prøvesmag påskeæggets tro folkesvend og 1800-tallets husråd mod alskens dårligdomme.

Hver dag i påsken kan man oplev Sagnlandet Lejres mange hyggelige påskeaktiviteter, lege sjove æggelege og blive klogere på baggrunden for påskens mange traditioner. Og er man voksen byder de gæve landbokoner også på et skævt snaps til påskeægget.
– Brændevin – eller snaps, som vi ville sige i dag, har været en slags universalmiddel i 1800-tallet. Den blev brugt som medicin, til at dulme smerter, man vaskede sår med den og den kunne fordrive orm fra gamle oste og gøre vinduerne klare fortæller områdeleder for Sagnlandet Lejres landboområde Lotte Rask, der også går under navnet Sørine og forsætter:

-Man kunne også at gnide sig i ansigtet med en klud vædet i brændevin, når man havde behov for at blive helt ren, siger hun og fortæller, om en anden ting man i 1800-tallet kunne finde på at bruge brændevinen til, og som i dag ville være ganske ilde set. Nemlig at urolige småbørn fra tid til anden kunne få en klump tygget rugbrød bundet ind i et klæde og dyppet i brændevin – det hjalp dem så godt til at falde til ro.

I Sagnlandet Lejre er der dog kun smagsprøver til de voksne, når der hver dag i påsken er smagsprøver på husmandsmjød og påskesnaps. Børn er til gengæld velkommen til både at lave og smage et af de påskeæg, som i 1800-tallet ville have hørt sammen med snapsen. Ikke nutidens chokoladevariant, men, som det var sig skik i 1800-tallet, rigtige æg, kogt og smukt farvet med alt fra løgskaller og rødbeder til kaffegrums og forårsurter.

Og er tørsten slukket, maven fuld, og smagsløgene tilfredse kan man kaste sig over en af datidens andre påsketraditioner og dyste på livet løs i alt fra træskoløb til æggetrilning, eller prøve kræfter med æggeforhindringsbanen og se hvem i familien, der har bedst balance.

Billedtekst: Nyd Sagnlandets mange hyggelige påskeaktiviteter for hele familien, smag påskemjød og husmandssnaps, leg sjove æggelege og bliv klogere på Påskens mange traditioner.

Praktisk info: www.sagnlandet.dk. Sagnlandet Lejre 8.-17. april, åbent alle dage kl. 10.00-17.00. Bus 233 kører i Påsken mellem Sagnlandet Lejre og Lejre station.
For yderligere oplysninger kontakt: Områdeleder i landbohusene Lotte Rask på Tlf. 4648 0878

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Læs flere artikler

Login på din konto