VisitRoskilde henter turistchef hos ARKEN

Lara Klingbeil har en baggrund indenfor salg, markedsføring og events, og kommer fra en stilling som leder af Arrangement & Salg på ARKEN Museum og Moderne Kunst i Ishøj. Her har hun primært været ansvarlig for at udvikle museets kommercielle arrangementer og Erhvervsklubben, samt driften af museets café. Hun har stor erfaring med at navigere blandt mange interessenter og har i en årrække arbejdet strategisk med netværksarbejde og partnerskaber.

Lara, der har boet mange år i Tyskland, har også en fortid hos German National Tourist Board, hvor hun bl.a. erhvervede sig viden og kompetencer indenfor turisterhvervet. Derfor glæder direktør i Erhvervsforum Roskilde sig til at byde den nye turistchef velkommen.

 

»Med Lara får vi en stærk faglighed indenfor turisme til VisitRoskilde. Vi får samtidig en turistchef, som har arbejdet med netværk og partnerskaber og har erfaring med at skabe resultater for og med turisterhvervet.« lyder det fra direktør i Erhvervsforum Roskilde Mette Ehlers Mikkelsen, og tilføjer, »som bosiddende i Roskilde kender Lara området og brænder for at markedsføre netop vores attraktioner, og samtidig bringer hun et nationalt og internationalt perspektiv til, og har dermed de bedste kort på hånden til at trække besøgende til.«

 

»Roskilde er blandt Danmarks mest attraktive destinationer. Det ser jeg frem til at fastholde og udvikle i nært samarbejde med turisterhvervet, kommunen og samarbejdspartnere som Fjordlandet, VisitDanmark, Wonderfull Copenhagen og mange andre,« fortæller den nye turistchef, som glæder sig til de nye udfordringer.

 

Privat bor Lara Klingbeil i Himmelev i Roskilde med sin mand og to børn i alderen 3 – 5 år. Hun er født i Tyskland og opvokset i Sydjylland med en dansk mor og en tysk far. Hun er HD i bl.a. marketing management og har en juridisk eksamen.

 

Besøg VisitRoskilde her.

 

Bliv ven med Roskilde nyheder på facebook lige her >>>

 

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Læs flere artikler

Login på din konto