ROMU-arkæologer udforsker skeletfund på sommerhusgrund

Politiet blev lørdag den 21. marts sat i alarmberedskab, da resterne af to skeletter dukkede op fra jorden på en sommerhusgrund i Frederikssund kommune. Knogleresterne viste sig at stamme fra en 4000 år gammel grav og rummede menneskeknogler, der var usædvanligt velbevarede for denne tidsperiode. Nu er ROMUs arkæologer på sagen – og allerede en smule klogere.

Hvad der ellers kunne have været en ganske almindelig lørdag formiddag med hyggearbejde i haven, endte brat i en uhyggelig opdagelse. For midt i havearbejdet på en sommerhusgrund i Hornsherred i Frederikssund kommune, fik gravmaskinen pludselig skovlen under et resterne af et skelet. Der var både knogler og kranie.

Flintdolk afslører 4000 år gammel grav med to personer

Nordsjællands Politi blev straks tilkaldt med en retsantropolog, der kunne konstatere, at man var stødt på en forhistorisk grav – og ikke en mordsag. Tæt ved knogleresterne fandt man nemlig en flintdolk, der kunne dateres til ca. 2350-2000 f.Kr. Man havde altså opdaget en 4000 år gammel grav på sommerhusgrunden. Og her havde graven ligget i al den tid, skjult fra omverdenen, uforstyrret og uberørt. Indtil nu.

Baseret på de knoglerester, man fandt på stedet, kunne retsantropologen yderligere konstatere, at der var for mange bækkenbundsknogler til blot en person. Senere fandt man også fragmenter fra endnu et kranie. Der betyder, at der havde ligget to personer i samme grav.

Arkæologer overtog efterforskningen

ROMUs arkæolog, Palle Østergaard Sørensen, der til daglig arbejder på Frederikssund Museum, Færgegården, mødtes med politiet på sommerhusgrunden tidligt tirsdag morgen. Her fik han overleveret den flere tusinde år gamle flintdolk, der var nøjsomt bevaret i en speciel beholder, som politiet også bruger, når de indsamler beviser på et gerningssted.

Politiets arbejde er dermed overstået, mens arkæologerne trækker i arbejdstøjet. For det er nu op til Palle og hans arkæolog-makker, Jens Winther Johannsen, at opklare gravens mysterier.

Knogler rummer svar

Hvem lå i graven? Og hvorfor lå de i samme grav? Hvordan døde de?

Det er nogle af de spørgsmål, de to arkæologer forsøger at opklare ved grundig undersøgelse af gravstedet og efterfølgende analyse hos knoglespecialister. Med fundet af så velbevarede knogler kan vi alle sammen forhåbentlig blive en tand klogere på de mennesker, der levede her engang for flere tusinde år siden.

Først og fremmest skal arkæologerne i gang med at udgrave resterne af graven. De har en formodning om, at der stadig ligger knogler tilbage, og der kan sagtens også være flere gravgaver. Derudover skal de se om de kan få klarlagt, hvordan de døde har været placeret i graven.

Knoglerne sendes videre til analyse hos specialister i menneskeknogler, som ud fra forskellige karakteristika kan give et kvalificeret bud på, hvad deres køn har været og hvor gamle de har været, og måske også sundhedstilstand.

Det kan have været en ældre mand og yngre kvinde

”Det bliver spændende at få analyseret knoglerne, for de er ualmindeligt velbevarede. Man har tidligere fundet andre grave fra den senneolitiske periode i strandvoldene ud mod Roskilde Fjord, blandt andet ved Gerlev Strandpark. Men det er forholdsvis beskedent, hvad der er undersøgt af menneskeknogler fra denne periode. Politiets retsantropolog, som jeg talte med, sagde at der kunne være tale om en ældre mand og en yngre kvinde. Dog med et vist forbehold, for hun har kun set et mindre udsnit af knoglerne. Nu må vi se”, fortæller Jens Winther Johannsen.

Man kan dog være rimelig sikker på, at den ene af de to personer i graven, har været en mand:

”De mænd der blev begravet dengang fik næsten altid en flintdolk med sig i graven. Man må formode, at dolken var en stærkt personlig ting. En ejendom, som den døde har fået med sig i graven. Dels har den tjent praktiske formål, som dolk og ildslagningssten. Men samtidig har den også været symbol på mandlig identitet og værdighed.

Personerne ikke ofret

Jens Winther Johannsen formoder, at de to personer i graven havde en eller anden relation, måske en familiemæssig relation. Det er dog uvist om de blev begravet samtidigt eller med et tidsrum i mellem. Men der har helt sikkert ikke været tale om ofringer, fordi de døde har været lagt omsorgsfuldt i en grav, sådan som traditionerne påbød i den periode. Men præcis hvordan de døde, ved vi ikke. Det vil en nærmere undersøgelse af knoglerne forhåbentlig kunne afgøre.

Arkæologer ved en hel del om den senneolitiske periode, der dækker i perioden 2350-1750 f. kr. Man ved for eksempel, hvilken type huse mennesker boede i dengang, og hvad de levede af.

I denne periode, i området vi i dag kalder Danmark, begyndte mennesker i stigende grad at orientere sig mod resten af Europa. Flintdolkene, man havde dengang, var efterligninger af de kobberdolke, der fandtes andre steder på kontinentet, og man øgede samtidig også importen af metal fra kontinentet.

I den senneolitiske periode oplever man en social opdeling i samfundet, der først og fremmest ses ved forskelle i beboelseshusstørrelser.

Senere på året, når Frederikssund Museum, Færgegården, igen kan åbne, forventer museet at udvide den nuværende udstilling med blandt andet et udvalg af stenøkser fra den senneolitiske periode.

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Share on facebook
Facebook
Share on google
Google+
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Læs flere artikler

Login på din konto