I weekenden var Borup Kulturhus ramme om Skovbo Kunstforenings 10. croquisfestival, hvor 70 kunstnere arbejdede koncentreret med modeller på fem scener. I løbet af årene har 328 forskellige kunstbnere fra hele landet deltaget i croquisfestivalen i Borup.
Festivalen blev åbnet af viceborgmester Marie Stærke, der også åbnede den første festival i 2007.
En af gæsterne, som havde overværet samtlige festivaler donerede tre præmier på 500 kr til de to kunstnere Hanne Højvælde (Frederiksværk og Else Ørberg (Nykøbing S.), der har deltaget alle ti år samt Unni Johnsen, der var kommet helt fra Hønefoss i Norge.
Lørdag eftermiddag holdt billedkunstneren Louise Hindsgavl et inspirationsforedrag, hvor hun fortalte om sin kunst, der i øjeblikket kan ses i Galleri Hans Alf i København.
Et nyt indslag på festivalen var fire balletdansere, der poserede sændag morgen.
Festivalen sluttede med uddeling af tre festivalpriser, som var doneret af Skovbo Y´Mens´s Club, ES Elektrikeren i Borup, Spar i Borup, Flügger i Borup, Matas i Borup, Nordea i Køge samt Skovbo Kunstforening. 1. prisen blev vundet af Ellen Schou (Ålsgårde). 2. prisen tilfaldt Kirsten Struwe (Borup) og 3. prisen gik til Jette Nielsen (Næstved).
De glade og trætte kunstnere tog hver til sit – mange med ønsket om at komme tilbage om et år.